Hvad er langsigtet behandlings­planlægning?
Langsigtet behandlingsplanlægning betyder, at man forsøger at forudse eventuelle tandproblemer 5-10 år frem i tiden.
Ud fra en udvidet undersøgelse, røntgen og gipsmodeller vurderer tandlægen de enkelte tænders fremtid. Herefter udarbejdes flere løsningsmodeller for restaurering af tandsættet som en helhed.
Så kan du vælge den løsningsmodel, der passer til dine ønsker og økonomi.
Når man kender den langsigtede behandlingsplan, kan unødvendige behandlinger undgås.
For eksempel - hvis man skal ud at rejse i områder, hvor det kan være vanskeligt at komme til tandlæge, kan det være en fordel at tage et ekstra sæt røntgenbilleder for at se efter begyndende caries (huller).